Reklamation og serviceeftersyn

Hos Outlet Cykler tilbyder vi 24 måneders reklamationsret på alle cykler og cykeludstyr købt på webshoppen. De fleste cykler har også en længere producentgaranti/stelgaranti, hvor vi pr. kulance selvfølgelig altid er klar til at hjælpe.

Cykler: Har du en reklamation, tilbyder vi at hente cyklen. Ved mindre sager plejer vi dog (i samråd med dig), at arrangere/aftale en lokal løsning, så du så hurtigt som muligt kan cykle videre igen. 

Andre varer:  Sendes retur som pakkepost. Fragtomkostninger i forbindelse med retur (reklamationer) dækkes af Outlet Cykler. Kontakt da venligst vores kundeservice for returlabel.

24 måneders reklamationsret 

 

Hvad dækker reklamationsretten? 

I henhold til købeloven gælder retten til udbedring af fejl og mangler på cyklen indenfor reklamationsfristen KUN, når de opståede mangler skyldes forhold, som Outlet-Cykler.dk er ansvarlig for. Dvs. vi er uden ansvar, hvis manglerne er en følge af: hærværk, påkørsel, manglende vedligeholdelse, unormalt brug eller almindelig slitage.

Reklamationsretten dækker, jf. købeloven, fabrikationsfejl såsom stelbrud, pludseligt knækket støtteben eller lignende opstået under normalt fornuftigt brug. Hvis der er tale om almindelig slid, slidt kæde, dæk, kassette, kranksæt eller lignende, så er dette ikke omfattet af reklamationsretten. 

Hvordan reklamerer jeg over en defekt? 

Ved reklamation bedes du venligst sende en mail til: [email protected]

Mailen skal indeholde dit ordre ID, samt en kort beskrivelse af fejlen. Hvis det er relevant for sagen, må du meget gerne vedhæfte et billede af fejlen/skaden.

Vi vender efterfølgende tilbage med en løsning.

 

Regelmæssige eftersyn af cykel

 

Vi anbefaler jævnligt serviceeftersyn af din cykel 

Når du modtager din cykel fra os, er den 100% færdigsamlet, klargjort, justeret og smurt i henhold til vores service tjekliste. Som alt andet mekanik skal cyklen oftest køres til og navnlig i begyndelsen vil der være behov for justering, efterspænding mm.

Derfor anbefaler vi på det kraftigste at du jævnligt får lavet eftersyn af din cykel hos en autoriseret cykelforhandler. Prisen kan variere fra gang til gang, men det koster ofte i omegnen af et par hundrede kroner pr. gang, men er godt givet ud, da du da ofte kan få din cykel til at holde i op mod 5-10 år.

Vi anbefaler at eftersynene falder således

1. eftersyn (udføres senest 2 måneder fra købsdato: Justering, efterspænding og smøring af bevægelige dele.

2. og 4. eftersyn (udføres hhv. 1 og 3 år fra købsdato): Justering af for- og bagnav, styrfittings, krank, gear, bremser, eger, smøring af udvendige bevægelige dele og sikkerhedscheck af hele cyklen.

3. og 5. eftersyn (udføres hhv. 2 og senest 4 år fra købsdato): Smøring og justering af for- og bagnav, styrfittings, krank, gear, bremser og eger, smøring af udvendige bevægelige dele. Adskillelse og smøring af gear, eftersyn og justering af bremser og generelt sikkerhedscheck af hele cyklen.

 

Efterfølgende kontrol og service 

Selvom cyklen er over 2 år gammel, er det naturligvis en god ide, at du fortsat får den serviceret regelmæssigt.

Cykel bakker